Opbakning fra Blogland

Jeg er beæret, dybt taknemlig og dybt rørt.

Tænk sig engang, alle jer søde mennesker der har skrevet til mig, at i vil dele jeres erfaringer, at i bakker op, at i høre og forstår og at i er her, det er så stort for mig.

Jeg havde slet ikke turde tror på , at Blogland kunne være så stort et socialt net for mig. Ikke kun når alt går godt, men også når man tør bryde glansbilledet.

Tak til jer alle.

Jeg er ikke et specielt kristen menneske, men det her digt går lige i hjertet på mig

Af ukendt oprindelse:

Jeg har hørt, at der findes en gammel
legende,
Om hvad der oppe i himlen hændte.

Den siger, at engang den kære Gud
sagde til englene: Vil I gå bud?

Der er et barn, som skal fødes på jord,
vil I prøve at finde en far og en mor,
Som vil elske og pleje dets krop og dets sjæl.

Det er nemlig en opgave helt speciel:
Barnet er svagt, det har handicap med,
Så det kræver meget tålmodighed.

I ved, at jeg elsker alt svagt og småt,
og jeg ønsker, at barnet skal få det godt,
så de to, der bliver dets far og mor,
Må virke som mine hænder på jord.

Måske vil de først have svært ved at se,
at der kan være en mening med det,
at barnet ikke kan tumle og lege,
Og det kræver så meget pleje.

Men de vil nok efterhånden lære,
At det giver kræfter at måtte bære.

Guds kærtegn gør undertiden ondt,
og medgange alene er ikke sundt,
men modta'r de barnet som gave de to,
så bliver det en kilde til indsigt og tro,

og så kan det sikkert med tiden læres,
at livet er både at bære - og bæres.