Stresset...hvem mig???

Hej ! Jeg hedder Sanne og jeg er lige blevet ramt af stress.

Ja jeg indrømmer det blankt, min hjerne har sagt stop, den kan ikke rumme mere, alle mine depoter er fyldte, så jeg overvejer nu at leje en container, altså ikke i ordets bogstavligste forstand. Men en container til at rumme alle mine tanker og bekymringer.

Lægen har sat kryds og bolle i det røde stress felt, så nu har jeg fået 14 dage til lige at sunde mig.

Jeg har været stresset mange gange, i ved når man står i køen i netto eller når man skal have alt til at klappe med børn, arbejde, rengøring, aftensmad, lektier osv.
Men den her stress den er helt ny, jeg kender den ikke rigtig, den føles fysisk, føles som om hjernen er ved at koge over, hver gang noget presser sig lidt på.
Det værste er at det gør mig til en sur gammel kælling, sådan en der skælder sine børn og mand ud over den mindste bagatel.

Men der er en ting jeg ikke forstår, jeg forstår ikke hvem der har ønsket den velkommen???
Er det så meningen vi skal blive venner nu og leve livet sammen???
Det har jeg nu ikke tænkt mig, jeg har ikke tænkt mig at lade den komme for tæt.
Jeg ved jo godt hvorfor den er her. Det er hårdt at have et barn med skjult handicap, det er hårdt at få diagnose på diagnose, det er hårdt altid at skal kæmpe, det er pisse hårdt at føle man ikke rækker til... men Guderne skal vide at jeg virkelig gerne ville være total overskuds mor. Sådan en der bare kunne sig.." JA JA Herre Gud... det er jo bare endnu en ny diagnose..ork det har vi HELT styr på"... Men det er jeg IKKE!!!

Jeg har været nede og bide i græsset et par gange i mit liv og hver gang har jeg rejst mig. Og for hver gang jeg har rejst mig, er jeg blevet stærkere og det er lige nøjagtig hvad jeg har tænkt mig at gøre den her gang også. Rejse mig og blive det stærkere.

Og hvorfor er det lige, at samfundet ser på det psykiske som noget svagt.
Er et menneske med en depression eller stress et svagt menneske???
Er man et stærkt menneske, hvis man er hård som en sten? JA måske. men er man et stort menneske???

Er man et stort menneske hvis man kan mærke sine følelser, Ja det tror jeg, men er man et stærkt menneske???

Jeg ville ønske at jeg nogen gange var lidt mere hård og knap så gummi agtig.

1 opgave til mig selv/ Jeg vil lære at styre mine tanker, istedet for hele tiden at føle jeg aldrig gør tingene godt nok, så vil jeg til at rose mig selv, ændre mine tanker.
Hver aften inden jeg lægger mig til at sove, vil jeg tænke på 3 gode ting jeg har gjort i løbet af dagen.
Det kan være, at lade den sure dame i køen komme foran og tænke pyt. Det kan være noget dejligt med børnene og manden feks. bare være her, cykle en lang tur , grine noget mere og bare tage den med ro.

Er det så forkert at bruge sin blog som ventil?... Jeg ved det ikke, men jeg tager chancen.

Kh.

Sanne